Der findes Disney-ferier...
...og så findes der ferier, hvor du helt uventet opdager, at du lever inde i en af dine yndlingsfilm.
Det var præcis sådan, vores seneste tur til det franske land blev.
Jeg har altid elsket Skønheden og Udyret. Ikke kun på grund af Belle (selvom hun, hvis vi skal være ærlige, altid har været min yndlingsdisneyprinsesse), men fordi hele filmen føles vidunderligt hyggelig. Brostensbelagte gader, små bagerier, blomsterfyldte vinduer, gamle stenbygninger og bølgende landskaber... det er en af Disneys smukkest forestillede verdener.
Det sjove er...
Jeg tror ikke, den er helt så opdigtet, som vi nogle gange forestiller os.
Mens vi slentrede gennem søvnige franske landsbyer, var det umuligt ikke at høre den velkendte åbningssang spille i mit hoved.
"Lille by... det er en stille landsby..."
Hver smal gade så ud, som om Belle kunne dukke op rundt om hjørnet med endnu en stak bøger.
Hvert gammelt stenhus føltes, som om det havde stået der i hundredvis af år.
Og ja...
Jeg tog mig måske stille og roligt i at synge,
"Der går bageren med sin bakke som altid..."
mere end én gang.
Men kan vi lige tage et øjeblik til at værdsætte noget, jeg aldrig rigtig har tænkt over før?
Stakkels bager!!
Belle bruger hele åbningssangen på at drømme om eventyr, fordi hver dag føles præcis ens.
Imens står denne stakkels fyr bare op hver morgen, bager frisk brød, betjener sine naboer og sørger stille og roligt for at brødføde hele landsbyen!
Han er blevet symbolet på rutine, selvom han i virkeligheden nok er den hårdest arbejdende person dér.
Retfærdighed for bageren!
Så så vi slottet
En eftermiddag kørte vi gennem landskabet, da noget utroligt dukkede op.
Gennem træerne...
Højt hævet over landskabet...
Et storslået château.
Det var det smukke Château du Verdier.
Jeg ved godt, at det ikke er Udyrets slot.
Men i nogle vidunderlige øjeblikke...
ignorerede min fantasi fuldstændig virkeligheden.
Skjult mellem skovene og omgivet af fredfyldt landskab så det præcis ud, som jeg altid havde forestillet mig slottet bag den mørke skov.
Man forventede næsten, at Philippe ville komme forbi.
Eller at slotsportene langsomt ville knirke op.
Eller måske at fru Potts ventede indenfor med en varm kop te.
Disney har en vidunderlig evne til at ændre den måde, vi ser verden omkring os på.
De fleste kørte sikkert forbi det château og tænkte bare,
"Det er et smukt gammelt slot."
Jeg så på det og spekulerede straks på, om Lumière havde travlt med at tilberede middagen.
Det er Disneys magi
En af mine yndlingsting ved at samle på Disney-figurer er, at de indfanger små øjeblikke fra filmene, som straks transporterer dig et andet sted hen.
Maurice-figuren minder mig om de livlige landsbyscener, hvor alle kender hinanden, og hverdagen fortsætter præcis, som den altid har gjort.
Belle med den fortryllede rose føles helt anderledes.
Fredfyldt.
Håbefuld.
En påmindelse om, at skønhed ofte kan findes i de mest stille øjeblikke.
De figurer stod og ventede på mig, da jeg kom hjem, men på en eller anden måde betød de lidt mere efter at have gået gennem landsbyer, der føltes så vidunderligt velkendte.
Du behøver ikke en Disney-park for at mærke Disneys magi
Selvfølgelig kan intet erstatte at gå ned ad Main Street eller høre Disney-musik svæve gennem parkerne.
Men nogle gange dukker Disney op, når du mindst venter det.
En stille fransk landsby.
Frisk brød fra et lokalt bageri.
Et slot, der titter frem mellem træerne.
En velkendt sang, der sidder fast i hovedet.
I et lille stykke tid mindedes jeg ikke bare Skønheden og Udyret.
Jeg følte, at jeg gik rundt i den.
For mig er det et minde, jeg vil værdsætte næsten lige så højt som enhver dag, jeg nogensinde har tilbragt i en Disney-park.
